Mobil: 9612 1012
| Opslået: 16. februar 2026 | Opstart: Hurtigst muligt |
| Ansøgningsfrist: Løbende | Arbejdssted: Holstebro |
| Opslået: 16. februar 2026 |
| Opstart: Hurtigst muligt |
| Ansøgningsfrist: Løbende |
| Arbejdssted: Holstebro |
Er du typen, der hellere vil skrue i en traktor end sidde stille bag et skrivebord? Får du et lille smil på læben, når motoren starter første gang? Så er det måske dig, vi mangler på holdet hos Anker Bjerre i Holstebro.
Hverdagen hos os
Din base bliver vores værksted i Holstebro – med afstikkere til vores værksted i Lemvig og ud i det vestjyske opland, når montørbilen kalder. Du kommer helt tæt på maskinerne og arbejder med service, fejlfinding og reparation af traktorer og landbrugsmaskiner fra blandt andet New Holland, Amazone og Pöttinger.
Hvem er du?
Du har en relevant mekanikeruddannelse og erfaring med landbrugsmaskiner. Måske er du udlært landbrugsmaskinmekaniker – eller har oparbejdet solid praktisk erfaring.
Hvad får du hos os?
Kort sagt: Et job hvor du både bruger hoved og hænder – og hvor din indsats gør en reel forskel for landmændene i området.
Klar til at hoppe i kedeldragten?
Send din ansøgning og CV til job@ankerbjerre.dk snarest muligt - vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål, kan du kontakte værkfører Jeppe Vestergaard på 9612 1012
Vi glæder os til at høre fra dig.
Anker Bjerre A/S er en maskinforretning med forhandling af New Holland og andre maskiner samt udstyr til landbrug, skovbrug, have, park og vej samt til entreprenørbranchen. Vi er lagerførende på handelsvarer og reservedele af høj kvalitet til både erhvervs- og privatkunder.
Fordelt på to lokationer - i Holstebro og Lemvig - beskæftiger Anker Bjerre A/S sammenlagt ca. 60 dygtige medarbejdere, som løbende bliver uddannet til at håndtere service og vedligeholdelse på de nyeste maskiner i branchen. Det gør det muligt for os at levere en professionel service på et bredt program af landbrugs-, entreprenør-, skov- og have/parkmaskiner.
Vores kundekreds består i dag af landmænd, maskinstationer, kommuner, entreprenører, boligselskaber, hestefolk, anlægsgartnere, fritidslandmænd og private fordelt over hele landet.
Derudover har vi handel med kunder fra hele Europa.
