Vores vej er også din vej

 På denne side forsøger vi har samlet de spørgsmål, vi oftest får omkring de services, som vi tilbyder. Siden bliver udvidet løbende, så hvis du ikke finder svaret i dag, finder du det måske senere.


FINANSIERING

Anker Bjerre A/S tilbyder via vores samarbejdspartnere attraktive finansieringsmuligheder for både private og erhverv.

Læs om vores finansieringsmuligheder her


WEBSHOPPEN

Dette afsnit er senest opdateret: juli 2024

 

Skal jeg være logget ind for at handle på webshoppen?

Nej, det skal du ikke, men der er flere fordele for både dig og os, hvis du er logget ind. Når du er logget ind, giver du samtidig os mulighed for at:

  1. vise dig tilbud og priser, som kun findes på webshoppen, og kun kan ses, når du er logget ind
  2. lave kampagner, der f.eks. giver dig besparelse på fragten
  3. yde en bedre support, hvis du får brug for hjælp på webshoppen
  4. automatisk forudfylde dit navn, adresse osv., når du afgiver ordrer
  5. vise din købshistorik på dit login
  6. give adgang til betaling på faktura (kun erhvervskunder)

Derfor er vores anbefaling, at du logger ind, når du handler på webshoppen. Opret login her.

Hvis du handler på webshoppen uden at være logget ind, tillader vi os at oprette et login til dig automatisk vha. af din mail-adresse og et automatisk password, som du får tilsendt, så snart din ordre på webshoppen er modtaget.

 

Tilmeldes jeg nyhedsmails eller andre ting, når jeg opretter login til webshoppen?

Nej, din oprettelse på webshoppen medfører ikke samtidig tilmelding til andre services hos Anker Bjerre A/S.

 

Kommer der flere reservedele på webshoppen?

Ja, det gør der, men de kommer løbende lidt af gangen. Vi udgiver ikke alle de varer / reservedele, vi har på webshoppen endnu. Det skyldes, at vi ikke har dem på lager. Så selvom den reservedel du leder efter, måske ikke er at finde på webshoppen lige nu, så kan den dukke op senere, når vi har et lager at sælge af.

Hold derfor løbende øje med udvalget af reservedele og tilbehør til din maskine, da der løbende udgives mere i løbet af 2024.

 

Kan jeg bestille varer, som ikke er på lager, og på den måde bestille dem, til når der kommer lager?

Ikke på nuværende tidspunkt, nej. Hvis der ikke er lager af varen, kan du ikke tilføje den til kurven. Mærker vi efterspørgsel på en sådan mulighed, vil vi dog gerne se på muligheden for at lave det.

 

Jeg bruger søgefunktionen til at søge efter en vare, men får ikke de forventede resultater

Din søgning skal pt. findes i varens titel eller beskrivelse for at blive vist som søgeresultat. Vi arbejder på højtryk for at gøre søgefunktionen mere fleksibel, men det er en stor opgave. Forbedringen vil ske løbende henover foråret frem mod sommerferien 2024.

 

Hvad er leveringstiden på en webshop-ordre?

Normalvis 1-3 hverdage. Skulle det ske, at vi ikke kan overholde det, vil du blive kontaktet af vores lager.

For mindre maskiner som f.eks. tohjulede traktorer og tilhørende udstyr, kan leveringstiden variere ml. 3-15 hverdage. Er leveringstiden over 3 dage, vil det altid fremgå af selve varens beskrivelse. 

 

Kan jeg få gratis fragt på min webshop-ordre?

Ja, det kan du. Er din ordre på kr. 1000,- eller derover, så er fragten gratis.

Nogle få varer er undtaget fri fragt-beløbet. Det skyldes, at de enten er farligt gods eller meget tunge, så pallefragt er ekstra bekosteligt. I de tilfælde gælder fri fragt ikke. Det gælder f.eks. større maskinbatterier eller særligt tungt gods som f.eks. benzindrevne plæneklippere eller kløveknive. Det vil altid fremgå af varens beskrivelse, hvis den er undtaget fri fragt. 

Bestiller du en vare, der er undtaget fri fragt, vil du - når du afgiver ordren - kun kunne vælge den pallefragt-metode, der passer til varen. Prisen for pallefragten varierer efter varens størrelse og vægt, ml. kr. 175,- og kr. 1.000,- (ekskl. moms).

 

Hvem bruger I til at sende min ordre?

Hvis din ordre er en pakke, sender vi med GLS. Skal ordren på en palle, sender vi oftest med Danske Fragtmænd. Hvis din ordre skal på en palle, vil du kun kunne vælge Danske Fragtmænd som leveringsmetode, når du afgiver ordren på webshoppen.

 

Kan jeg selv afhente min ordre i butikken?

Ja, det kan du med vores 'Klik & Hent'-service. Med 'Klik & Hent' kan du bestille dine varer og vælge Afhentning på webshoppen, og modtage en SMS, når din ordre er klar til afhentning på Elkjærvej 110 i Holstebro indenfor butikkens åbningstider. Du kan ikke afhente din ordre på vores adresse i Lemvig.

Nogle få varer findes på et fjernlager, hvor der kan gå et par hverdage, inden de kan afhentes i Holstebro. I så fald vil du modtage en SMS fra os.

 

Hvordan kan jeg betale på webshoppen?

Kreditkort / MobilePay

Webshoppen tager Visa/Dankort, Dankort og MasterCard. Du får også mulighed for at betale med MobilePay, når du har indtastet et dansk postnummer på kurv-siden.

Mulighed for faktura

Er du erhvervskunde eller offentlig institution, kan vi give dig adgang til at betale dine fremtidige webordrer på faktura, så du ikke behøver bruge kortbetaling eller MobilePay. Det tager vi stilling til indenfor 2-3 hverdage, når du opretter dig som erhvervskunde. Du får altid besked, hvis du får adgang til faktura. Opret login her.

Finansiering via SparXpres

Er din webshop-ordre på over kr. 5.000,-, får du i kurven mulighed for at ansøge om et lån hos SparXpres Finansiering, når du har indtastet et dansk postnummer. Vælger du SparXpres Finansiering som betalingsmetode, kan du klikke på 'Ansøg om delbetaling'. Så dukker der et modul op på skærmen, hvor du kan udfylde en låneansøgning og sende den til godkendelse hos SparXpres. Dette kræver en ordrestørrelse på minimum kr. 5.000,-.

Vær obs på, at vi først påbegynder ekspedition af din webshop-ordre, når der forelægger en godkendelse af det ansøgte lån fra SparXpres. Dette sker oftest indenfor 24 timer, men weekender og helligdage kan forlænge behandlingstiden. Du må derfor påregne længere leveringstid end normalt.

XpresPay-kredit via SparXpres

Er din webordre på ml. kr. 1,00 - 50.000,00 , kan du også vælge at bruge din XpresPay-kredit som betalingsmåde, når du har indtastet et dansk postnummer i kurven. 

 

Hvorfor er nogle af varetitlerne på engelsk? Er det en fejl?

Nej, det er ikke en fejl, og kunderne har ingen grund til bekymring over, at enkelte varer på webshoppen har engelske titler. Årsagen er, at vi indlæser vores varesortiment fra leverandørernes systemer, i stedet for at skulle oprette alle varer manuelt. I indlæsningen er varernes titler altid på engelsk, og disse skal manuelt skrives om til danske titler. Det er en tidskrævende proces, som vi gør løbende, og derfor får nogle varer hurtigere danske titler på end andre.

 

Jeg har et spørgsmål om webshoppen

Skriv til os på kontakt-siden

 

Se varer på tilbud i webshoppen >>