Om Anker Bjerre A/S

Mekaniker til Holstebro

Mekaniker til Holstebro

Opslået: 16. februar 2026 Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Løbende Arbejdssted: Holstebro
Opslået: 16. februar 2026
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Løbende
Arbejdssted: Holstebro

Send ansøgning på mail >>


 

Mekaniker med diesel i blodet søges til Holstebro

Er du typen, der hellere vil skrue i en traktor end sidde stille bag et skrivebord? Får du et lille smil på læben, når motoren starter første gang? Så er det måske dig, vi mangler på holdet hos Anker Bjerre i Holstebro.

 

Hverdagen hos os

Din base bliver vores værksted i Holstebro – med afstikkere til vores værksted i Lemvig og ud i det vestjyske opland, når montørbilen kalder. Du kommer helt tæt på maskinerne og arbejder med service, fejlfinding og reparation af traktorer og landbrugsmaskiner fra blandt andet New Holland, Amazone og Pöttinger.

  • Klargøring og gennemgang af nye og brugte maskiner
  • Fejlfinding og reparation – både på værksted og ude hos kunden
  • Serviceeftersyn og vedligeholdelse
  • Kundekontakt, hvor du er virksomhedens ansigt udadtil

 

Hvem er du?

Du har en relevant mekanikeruddannelse og erfaring med landbrugsmaskiner. Måske er du udlært landbrugsmaskinmekaniker – eller har oparbejdet solid praktisk erfaring.

  • Du har teknisk snilde og kan gennemskue både mekanik og elektronik
  • Du kan læse og forstå engelske manualer
  • Du arbejder selvstændigt – men spiller også holdet godt
  • Du er serviceminded og møder kunderne med et smil
  • Du trives med travle perioder og tager ansvar for kvaliteten

 

Hvad får du hos os?

  • Et stærkt kollegaskab og en uformel omgangstone
  • En moderne virksomhed med flad struktur og korte beslutningsveje
  • Jyske værdier – vi siger tingene, som de er, og vi holder, hvad vi lover
  • Mulighed for faglig udvikling og spændende maskiner mellem hænderne

Kort sagt: Et job hvor du både bruger hoved og hænder – og hvor din indsats gør en reel forskel for landmændene i området.

 

Klar til at hoppe i kedeldragten?

Send din ansøgning og CV til job@ankerbjerre.dk snarest muligt - vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål, kan du kontakte værkfører Jeppe Vestergaard på 9612 1012

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Send ansøgning på mail > >  


Anker Bjerre A/S er en maskinforretning med forhandling af New Holland og andre maskiner samt udstyr til landbrug, skovbrug, have, park og vej samt til entreprenørbranchen. Vi er lagerførende på handelsvarer og reservedele af høj kvalitet til både erhvervs- og privatkunder.

Fordelt på to lokationer - i Holstebro og Lemvig - beskæftiger Anker Bjerre A/S sammenlagt ca. 60 dygtige medarbejdere, som løbende bliver uddannet til at håndtere service og vedligeholdelse på de nyeste maskiner i branchen. Det gør det muligt for os at levere en professionel service på et bredt program af landbrugs-, entreprenør-, skov- og have/parkmaskiner.

Vores kundekreds består i dag af landmænd, maskinstationer, kommuner, entreprenører, boligselskaber, hestefolk, anlægsgartnere, fritidslandmænd og private fordelt over hele landet.
Derudover har vi handel med kunder fra hele Europa.


 

Jens Møller værkfører lemvig

Jeppe Vestergaard

Værkfører - Holstebro

Lær os bedre at kende