
NYHED! GreenTec lancerer Scorpion 490 PLUS
Scorpion 490 PLUS er bygget til professionelle brugere, der har brug for kraft og præcision i det daglige arbejde. Den nye model har et kraftigere hydraulikanlæg med øget flow og tryk, hvilket sikrer stabil drift og høj klippekapacitet – selv ved groft materiale. RotorFlex og Hybrid armsystem er standard, og giver stor fleksibilitet i placeringen af klippehovedet.
- Nyt kraftigere hydraulikanlæg
- AHC, Automatisk højderegulering
- Danfoss Prof 1 joystick
- Strenx® 700 højstyrkestål
- RotorFlex (270° drejbart klippehoved) og Hybrid armsystem.
Scorpion 490 PLUS passer til kompakte traktorer på 2,5–4,0 ton og er ideel til rabatklipning langs cykelstier, fortove og i boligområder. Den leveres PTO-drevet til front- og bagmontering – eller som basisudgave med hydraulik fra traktor eller læssemaskine.